Madhuset Løgten

Drift

Udover en passion for nyskabelse og teorien bag madlavning, har vi hos Madhuset Løgten også et fokus på driften hos samarbejdspartnere og andre restauratører.  
Idéen med at hyre os til at stå for driften af køkkenet på en restaurant, er at vi ønsker at give muligheden for at se en anden måde at arbejde med råvarer på. At hyre os til driften af et køkken går meget i tråd med vores tilbud om konsulentarbejde og produktudvikling, da det i alt sin enkelhed handler om at få muligheden for at se hvordan vi arbejder, når vi siger at vi tænker madlavning. 

Når vi står for driften et køkken er det ikke fordi vi ekskluderer hvad der kan anses for at være luksuriøse råvarer, da disse har deres helt egne unikke egenskaber. Vores mission er derimod at udbrede opfattelsen af at alle råvarer tilbyder noget unikt – det afhænger blot af hvordan de behandles. Nogle grøntsager fra det lokale supermarked har hundrede vis af udnyttelsesmuligheder, det handler blot om at tænke ud over det traditionelle.  

Der er intet i vejen for at arbejde med det vi anser for luksuriøse råvarer, da disse tilbyder noget specielt. Vi arbejder derimod for at de ingredienser du kan få i dit lokale supermarked, som anses for at være ‘hverdagsingredienser’, løftes til et endnu højere niveau. 

Hvis du vælger os til at stå for driften af et køkken, vil du opleve at følgende er i højsædet: 

  • Fokus på innovation af det folkelige køkken 
  • Et ønske om at give noget tilbage til jorden, ved at behandle ingredienserne med respekt 
  • At give flere en forståelse af hvad der ligger i teorien bag madlavning 
  • Skabe en oplevelse der giver anledning til eftertænksomhed  

Underleverandør

For at udbrede kendskabet om alle de muligheder du har med helt almindelige råvarer, samarbejder vi med andre restauranter hvor vi tilbyder arbejde som underleverandører. Her tilbyder vi dig muligheden for at hyre os til at stå for produktionen af en løsning, der kræver erfaring og know-how inden for det at bygge opskrifter og menuer der tilgodeser madens fysiologi og det at skabe en oplevelse med råvarer alle har adgang til. 

Hos Madhuset Løgten har vi fokus på at skabe en oplevelse, ved at tilberede et måltid der ikke blot mætter sulten, men også samler selskabet. Vi arbejder ud fra at alle råvarer kan blive til noget specielt, hvis man blot behandler dem korrekt. Med andre ord; Vi laver innovativ, hyggelig kvalitetsmad der minder jer om hyggelige stunder, eller hjælper jer med at skabe nye minder.